Hovedmenu

Forsiden
BMC nyhedsarkiv
Bramsnæs MC
Aktiviteter
Galleri
Bramsnæs MC TRÆF
Kontakt

Seneste forumindlæg

There are no posts to display.

Der var træf i Maribo PDF Udskriv Email
Skrevet af Vita A. Olsen   
Søndag, 28. juni 2009 21:14

Netop hjemvendt fra Maribo MC's træf.

 

Det er selvfølgelig lidt sent at reklamere for det nu, men så vil jeg bare sige: tag derned til næste år.

 

Maribo MC ligger et par km udenfor selve Maribo og har et pragtfuldt sted; bl.a. med en pavillon ude i "haven". En lørdag eftermiddag i juni med godt selskab, masser af solskin og kølige fadbamser, så fås det ikke bedre.

 

Som sig hør og bør var der arrangeret fællestur lørdag. Så vidt vides (jeg deltog ikke selv; jeg havde andre gøremål) deltog omkring 30 cykler og turen gik rundt om Maribosøerne; turen var vel omkring 100 km.

Der var levende musik fredag og også lørdag: bandet Opossum spillede lørdag og det gør de bare SÅ godt. Den elektriske violin er rigtig flot til rockmusik.

 

Da der skulle deles pokaler ud lørdag aften kunne klubben indkassere en pokal for største klub. Cool.

 

Og endelig er det gratis at deltage, og alligevel koster øllerne stort set det samme som alle andre steder.

 

Dette er et træf som jeg gerne vil anbefale!

 
Tøsetur PDF Udskriv Email
Skrevet af Vita A. Olsen   
Søndag, 21. juni 2009 13:14

 

”Tag med – vi kører til Ringe”, sagde Annette

 

Annette (Eggerling) havde fået øje på MC-campen ved Ringe på Fyn. Det vil sige: hun havde ikke været der men fundet ud af at den eksisterer. Og damen er jo ikke én af dem, der ligger på den lade side, så fluks blev der arrangeret en tøsetur til denne lille, dejlige mc campingplads.

 

Fredag d. 1. maj kørte en lille flok afsted – Pia, Annette Hansen, Mai-Britt og Annette Eggerling. Jeg selv var optaget af brormands bryllup men fulgte efter de andre lørdag, da der var blevet nogenlunde ro på første sal.

 

MC-Campen er en hyggelig lille mc-camp, som modtager mc-campister i alle størrelser og modeller.
Der er ca 5 tdr. ugenert natur med sø og vandløb, og ca 100 m2 overdækket terrasse (kaldet drivhuset), hvor man kan nyde de rolige aftener. Der er fri adgang til et veludstyret køkken samt grill. Der er flere baderum og også mulighed for leje af værelser. Pris for overnatning i telt er 50 pr person. Morgenmad serveres for en tilsvarende 50’er.

 

Værtsparret Tina og Kim er dejlige imødekommende mennesker, som satte stor pris på "tøseklubbens" besøg som hermed åbnede 2009-sæsonen. Vi må også indrømme at det var tidligt på sæsonen: lørdag morgen var der rimfrost på cyklerne – brrrr. Op ad dagen blev det dog rigtig dejligt vejr.

I vile selvfølgelig gerne se nogle billeder, men dén slags er ikke til at spøge med, så dem holder vi for os selv

Og det er ikke særligt usandsynligt at vi hermed har startet en tøseturs-tradition.....

Skal I en tur til Fyn og have et dejligt sted at overnatte, så tag ind på

MC-CampFyn, Rudmevej 3 i Ringe.

Pladsens hjemmeside: www.mc-campfyn.dk

 
Lidt nyt fra formanden PDF Udskriv Email
Skrevet af Knud Mortensen   
Søndag, 14. juni 2009 19:09

Ejby 14-06-09
Lidt nyt
En epoke i klubbens historie er ved at være slut.
Duften af EAU DE MERDE, når chokolade bussen kommer forbi når vi holder fester, er ved at være slut. Vi har fået på skrift, at kommunen vil betale for at vi får lagt kloak ned.
Og det bliver et "rigtigt" kloak system, kommunen betaler arbejdet, materialer samt veligehold, vi skal selv betale tilslutnings afgiften. Afgiften bliver 60% af den normale afgift eller ca. kr. 30.000,00 incl. moms. eller ca.4-5 års forbrug af chokolade bussen.
Ud over det.
Har vores barbestyre trukket sig fra posten, på grund af øget arbejdspres (i sit firma).
En stor tak til Jørgen for det arbejde han har gjort. Jørgen fortsætter stadig som bestyrelsesmedlem.
På posten som barbestyrer er der kommet et team bestående af.
John Pølsemand
Per Davidsen
Anette Hansen
Mvh
JB
 
H weekend PDF Udskriv Email
Skrevet af Knud Mortensen   
Tirsdag, 9. juni 2009 08:55

Weekenden vi lige har forladt måtte betegnes som store H-weekend.

 

Der var folk i Harzen, folk i Helsingør og så var vi nogle stykker (Carsten, Conni, Søren Rye, Per D, Jørn 101, Knud, Jan J og den ærværdige formand) der var på High Chaparrel til minnestræf for Svedish Bikemeet. (PS. Carl var også forbi). Det var hyggeligt, men startede dog noget vådt. Et skybrud netop som cyklen skulle trækkes ud af garagen, gjorde startoplevelsen våd. Efter et solidt morgenmåltid hos Søren Rye, kom vi dog efterfølgende afsted uden de store mængder vand. Og vandet blev stort set væk resten af weekenden. 

Til gengæld havde vi 2,4 minusgrader den første nat. Det hele var stille og roligt og vi trissede rundt og kiggede på tingene, sejlede en tur med hjuldamperen, kørte en tur med damptoget, blev overfaldet af banditter og så et fint wild west show. Endelig havde vi den sjove oplevelse at vi jo var i Sverige under en vis fodboldkamp. En vældig ting, hvor vi oplevede at svensken efterhånden som kampen skred frem havde større og større tilknytning til Danmark. På den ene eller anden måde. Hejmturen gik fint indtil Fredensborg, så begyndte det at sige grimme lyde et sted på Wingen. Et leje mente Søren R. Og han havde ret. Vi nåede hjem (puha) og det ene leje på sidevognshjulet faldt stort set ud af sig selv da jeg pillede hjulet af. 

Alt i alt en fin tur - men hvad med de andre H ér?

 
Så er vi der næsten PDF Udskriv
Skrevet af Vita A. Olsen   
Fredag, 22. maj 2009 00:00

Hej alle


Nu har vi arbejdet lidt videre og lige om lidt bliver det muligt for jer at logge ind og se bl.a. medlemsliste, referater og på et senere tidspunkt et debatforum.

 

Galleriet med alle vores billeder vil også blive åbnet. Og selvfølgelig vil der også komme nye billeder af  den siddende bestyrelse.

 

Når login er mulig, kommer der en vejledning her på siden.

 

Hilsen Knud og Vita

 
Flere artikler...
<< Første < Forrige 1 2 3 4 5 Næste > Sidste >>

Side 4 af 5
 
COPYRIGHT BRAMSNÆS MC 2009 | DALBY MEDIAJoomla Templates By JoomlaBear